Bananpandekager og vægt update

opskrift02

Jeg laver tit æg-banan pandekager til morgenmad.. Den anden dag puttede jeg lidt kakao i og jeg elsker alt der smager af chokolade, så det var et kæmpe hit! I dag fik jeg altså 2 krydderboller med smør og pålægschokolade – bare fordi! Jeg har jo vejet mig i dag, og vægten viste 70,7 kg.. Jeg havde sat et mål, der hed 70,5 kg, men jeg er faktisk fint tilfreds! ENDELIG er jeg nede i 70’erne.. Nu mangler jeg kun 5,7 kg før jeg er i mål!
Nåh – tilbage til opskriften!

 

Æg-banan pandekager
1 pers.

1 stor banen
2 æg
1 tsk kakaopulver (kan undværes)

Pynt:
chokolade-/ karamelsovs
Udskåret frugt

Ingredienserne moses sammen eller blendes og hældes på en stegepande i små klatter. Steg ved lav-middel varme og vend de små pandekager, når de slipper panden. Servér med fx. chokolade- og karamelsovs og fx. udskåret æble, banan eller jordbær. Du kan også spise pandekagerne som de er. Jeg plejer at spise dem med karamelsovs.

I sådan en portion er der under 300 kcal – selvfølgelig lidt afhængig af hvor stor bananen er, hvor store æggene er og hvor meget fyld du putter på! 🙂 Enjoy!

Stop! Underlige opskrifter

ok-restaurant-noma

Efter at jeg er begyndt at tabe mig, er jeg begyndt at lede efter lækre, sunde og slankende madopskrifter.. Men de fleste madbloggere rammer bare helt ved siden af, og jeg føler slet ikke, at jeg kan bruge deres opskrifter! Jeg ved ikke, om det er en københavnerting, at man absolut SKAL lave mad med ingredienser, der ikke er til at opstøve nogen steder?? Er det for at være smart? Det er ikke spor smart! – det er skide irriterende, og jeg har slet ikke lyst til at læse deres blogs! De giver bare ikke mening i min verden! Jeg vil have opskrifter på mad, med ingredienser jeg rent faktisk har hørt om før!

Jeg er helt med på, at når man vil tabe sig, så skal man lære “nye” madvare at kende.. Og man skal lære at sætte maden sammen på en anden måde end før.. Jeg er blevet ret god til at eksperimentere (noget jeg seriøst aldrig havde regnet med!) – og nogle gange bliver det godt, andre gange bliver det helt forfærdeligt! Haha..

Og når nu jeg har brokket mig lidt over madbloggernes dumme opskrifter, hvor man både skal bruge gammelt tavlekridt, kul og månestøv, så tænker jeg selv på at dele nogle af mine helt standard og røvkedelige opskrifter med almindelige ingredienser! Men tænk engang – nogle af dem er ret lækre! 😉

Update på vægten

myday02

Jeg ville lige opdatere min vægt herinde.. Jeg vejede mig i fredags og vægten viste 71,1 kg.. Vægttabet går lidt langsom, men jeg håber, at det kommer til at gå lidt hurtigere, efter at jeg er begyndt at løbe.. Jeg må lige tage mig lidt sammen og få forberedt, hvad jeg skal spise hele ugen og holde mig til det! Siden fredag har mit kalorieindtag ligget mellem 1.535 og 1.725.. Og det er egentlig sådan ok, men jeg ville rigtig gerne ligge på max 1.500 kcal om dagen – i hvert fald indtil jeg er kommet ned på 65 kg!

Opstart på løb

myday01

I mandags startede jeg op på et løbeprogram fra Henrik Duer.. Man starter super langsomt ud med 4 minutters gang og 1 minuts løb, som gentages indtil der er gået 25 minutter.. Om 10 uger skulle jeg meget gerne kunne løbe i alle 25 minutter! Det er virkelig dejligt at være startet op på løb igen – jeg ved, at jeg skal tage det stille og roligt, da jeg tidligere har haft skinnebensbetændelse (det gør godt nok nuller!) Men jeg kan faktisk rigtig godt lide at løbe! Ikke at jeg nogensinde har kunnet løbe særlig langt, men det er bare den bedste følelse, når man lige kan løbe lidt længere end sidste gang! Og så skader det nok heller ikke mit vægttab, at man forbrænder flere kalorier på kortere tid (plejede at gå en lang tur på over 1 time) og man kan forbrænde det samme på 20-30 minutter ved løb.. Det sparer altså en del tid..

Billedet er af mig i morges inden jeg skulle ud af døren.. Det er blevet en dårlig vane, at jeg trækker sådan ud i tøjet.. Det var for at skjule min fede mave.. Nu er den ikke så fed længere 😉 Gad vide, hvornår jeg fralægger mig den vane..? Blusen er nok 1½ år gammel tror jeg? Jeg købte den, da jeg kom ned omkring 70 kg sidst.. som var sommeren 2015.. Jeg har ikke kunnet passe den længe, men nu kan jeg endelig bruge den igen! Og jeg tror endda kun den er størrelse medium.. Ellers tror jeg, at jeg er nede i en størrelse large nu.. I H&M er jeg mellem 40 og 42.. Jeg vil rigtig gerne ned i en størrelse 36/38..

Jeg har jo det her mål, der hedder 65 kg til 1. juni.. Og jeg har regnet ud, at jeg cirka skal tabe mig 700 g om ugen, for at nå mit mål.. Det kan jeg altså godt! Det skal jeg.. Jeg skal bare lige have udregnet mit kalorieforbrug igen.. Det er lidt besværligt, især fordi der er en del forskellige udregnere på nettet, og ingen af dem giver det samme resultat, og hvad skal man så tro på? Måske skulle jeg prøve dem alle sammen og bare tage gennemsnittet! 😉

(Og det gjorde jeg så og kom frem til, at jeg bruger 2.600 kcal om dagen! Whaaat? Nåh, jamen så skal jeg vel bare fortsætte på 1500 kcal.. hvilket burde give et vægttab på over 1 kg om ugen.. seriøst?? Aaarh kan det nu også passe?)

Udrensning

udrensning01morgen

Efter et par svære dage, hvor jeg har haft lyst til næsten ALLE kulhydrater i flere kilometers omkreds, og hvor jeg har spist for meget, valgte jeg at starte på en udrensningskur i dag – på min fridag.. Det har været overraskende let.. Måske er det fordi, jeg VED, hvad jeg skal spise, hvornår og hvor meget? Jeg ved ikke endnu, om jeg tager de 3 dage, man max må være på kuren? Jeg tror det.. Bare for at få renset grundigt ud.. Og så vejer jeg mig nok først lørdag istedet for fredag..

udrensning02

Her er min morgenmad, formiddagssnack, frokost og aftensmad.. Der mangler billeder af eftermiddags- og aftensnacken, som var et glas mælk og et stykke frugt + jeg drak et stort glas vand inden hvert måltid.. Og kanden med lunkent vand og citron øverst i indlægget drak jeg, lige da jeg stod op..

Jeg håber, at denne udrensning kan være en kickstart til mit vægttab, så jeg kan fortsætte ned i vægt.. Føler mig lidt “fanget” omkring 72 kg,  så det kunne være rart, at der endelig skete lidt igen! Sidste fredag viste vægten jo 71,5 kg, men efter de sidste par dage er vægten steget med 1 kg.. Og 1 kg er måske ikke meget, men det er det alligevel, når jeg kan bruge op til 14 dage om at tabe det kilo.. Og jeg har stadig en plan at følge og et mål at nå.. Så fra nu af er der ingen pizza, krydderboller, rundstykker osv til mig! Det er ikke fordi jeg “ikke må”, det er fordi jeg vælger det fra, for at kunne nå mit mål til 1. juni – 65 kg! Det er ikke umuligt, men lige nu er jeg lidt bagud.. Og det er bare aldrig særlig sjovt!

Status på vægttab

blog03

Det er 2 uger siden jeg opdaterede sidst.. Så det er vidst ved at være på tide.. Vægten viser 71,5 kg, så det går stadig den rigtige vej! Jeg prøver at spise sundt det meste af tiden og jeg prøver at spise mindre portioner.. Jeg har alt for længe bare spist videre, selvom jeg var mæt, når der var noget, der smagte godt.. Det er en super dårlig vane, som jeg prøver, at vænne mig af med..

blog02

Det er egentlig underligt, at det nogle gange går så let med at spise sundt, selv når min kæreste spiser rundstykker og pandekager osv.. og andre gange, så har jeg bare lyst til, at smide mig ned på gulvet og græde og skabe mig, fordi jeg har LYST til ét eller andet, som jeg godt ved, jeg ikke bør spise! Men lige for tiden går det heldigvis godt – og det håber jeg da, at det fortsætter med.. 😉

Men som udgangspunkt vil jeg ikke nægte mig selv noget – for nogle dage siden spiste min kæreste boller med smør og pålægschokolade, og jeg fik én lille bid.. Så havde jeg også fået – jeg tror det handler om dét at SMAGE tingene.. ikke nødvendigvis grovæde til man brækker sig.. (forstå mig ret).. Så i virkeligheden er der intet, der er forbudt – jeg må spise lige hvad jeg vil.. Bare i meget mindre mængder og nogle gange VÆLGER jeg at lade vær.. Det her vægttab er mit eget valg, så det er også mit “job” at gennemføre det.. Ingen andre end mig kan træffe valget mellem det sunde og det usunde.. Det er helt op til mig selv!