Sygedage & vejning

I sidste uge lå jeg syg og jeg orkede egentlig ikke rigtigt at lave mad – jeg havde også kun lyst til råkost….og pizza! Så da jeg havde ret ondt af mig selv, endte det alligevel med pizza – for jeg blev altså ikke spor mæt af råkosten! Så da jeg skulle veje mig, havde jeg taget 100 g på.. Men det er jo heldigvis ikke så slemt! Nu skal jeg bare tilbage på sporet igen – jeg var nemlig til min fars fødselsdag i lørdags, hvor vi var ude og spise og hjemme hos mine forældre bagefter til varm kakao med flødeskum, lagkage og slik! Jeg havde også virkelig lyst til en fastelavnsbolle i lørdags, men efter at have ledt forgæves 2 steder og fået det ene sted til at ringe et 3. sted hen, gav jeg op.. Jeg må have den til gode..! Jeg googlede også lige, hvor mange kalorier, der er i en fastelavnsbolle – mellem 350-400.. Jeg troede det var meget værre! 😉

Nu skal jeg have styr på mit styrketræningsprogram – der skal nogle flere øvelser på og så skal jeg have justeret vægten også, så det ikke er for let!

Vejedag & nyt pulsur

vejedag_pulsur

Så blev det fredag og tid til at veje mig – vægten viste 73,8 kg! Jeg har tabt 1,5 kg denne uge! 😀 Og det er lækkert endelig at være i den første halvdel af 70’erne igen! Nu skal vægten bare fortsætte ned..

Jeg har købt mig et pulsur for de penge jeg fik af kæresten i julegave – de var godt nok til en ansigtsbehandling, men han sagde, at jeg bare kunne bruge pengene som jeg ville.. Så nu kan jeg holde styr på, hvor mange kalorier jeg forbrænder ved gang, løb, cykling og styrketræning! Fantastisk! 😉

Nu vil jeg tage hjem til en veninde og hygge med lidt lækker mad og god vin! Det har jeg næsten fortjent, ikke! 😉

Første delmål nået

foerste_delmaal

I fredags sagde vægten 75,3 kg, så jeg vejede mig også i går, bare for at tjekke, om jeg måske havde nået mit første delmål.. OG DET HAVDE JEG! Vægten viste 75,0 kg ligeud! Det var også lidt på tide, siden jeg startede for over 1 måned siden! 😉 Nu føler jeg, at det går den rigtige vej og jeg er ved at få styr på maden og styrketræningen.. Så skal jeg også igang med at løbe, men det venter jeg med i nogle uger tror jeg..? Jeg ser lige, hvordan det går med styrketræningen i næste uge.. Jeg vil helst ikke starte for mange nye ting på én gang..

Min belønning, når jeg nåede 75 kg var faktisk en ansigtbehandling, som jeg fik “penge” til af mine kæreste i julegave, men han har givet mig lov til at bruge pengene på et pulsur i stedet, så det er jeg ret spændt på! 😉

Ny plan: Løb!

runrunrun

Jeg har besluttet mig for at komme igang med at løbe igen! Jeg har et løbeprogram fra et gammelt IFORM blad (mener det var derfra?).. Det starter super langsomt ud – 5 minutters gang, 1 minuts løb, 5 minutters gang, 1 minuts løb, 3 minutters gang.. Jeg har fulgt programmet før, det er virkelig godt! Og jeg elsker at løbe – når jeg altså lige er kommet lidt igang og ikke er ved at dø efter 30 sekunder!

Jeg tror bare snart jeg skal have mig et par nye løbesko – jeg vil ikke risikerer at få skinnebensbetændelse igen – det gør simpelthen SÅ ondt.. Og det kan man altså godt få, hvis man har de forkerte/for gamle sko på! Og mine løbesko er vidst ved at have overskreddet “sidste salgsdato”.. Hvis man bruger sine løbesko cirka 3 gange om ugen, så holder de omkring 1 års tid..

Jeg skal selvfølgelig nok opdatere jer i forhold til mine løbeture! Jeg tror jeg starter på mandag d. 16/1 – måske næste mandag igen d. 23/1? Det finder jeg lige ud af.. Tænker, at jeg måske lige skal finde et par nye løbesko først? 😉

Vision board

visionboard01

Jeg tror på, at når der er noget man gerne vil have – i mit tilfælde en slank krop – så er det også dét man skal fokusere på.. Så jeg har lavet mig et “vision board”.. Alle de billeder jeg har samlet kunne ikke være med på, men her er bare et lille udpluk.. Det jeg glæder mig aller mest til er at få en flad mave! En flad mave, så jeg kan have en t-shirt eller skjorte stukket ned i bukserne – og så bukserne bare sidder pænt! Bare dét at have en slank talje.. Uh det glæder jeg mig altså til!

Jeg tror på, at hvis jeg fokuserer på fx. at jeg vil have en flad mave, og jeg forestiller mig, hvordan jeg vil se ud med en flad mave, hvordan mit tøj vil sidde – og også hvilket tøj jeg vil gå med, så skal jeg også nok få en flad mave! For hvis al mit fokus er på en flad mave, så vil jeg også automatisk gøre alt for at få en flad mave – altså spise sundt og dyrke motion.. Det lyder måske underligt, men jeg tror på det 😉

Sådan kom motivationen igen

Så sidder jeg i sofaen igen, men denne gang er jeg svedig og forpustet i modsætning til tidligere i dag, da jeg bare følte mig mæt, ugidelig og pisse træt og bare ville sove! Motivationen var helt klart i minus! Jeg endte med at sove 1 time og det har også hjulpet på motivationen og humøret, at jeg spiste tomatsuppe til aften istedet for den pizza jeg havde lyst til.. Det gav lige lidt energi, så jeg har fået lagt det træningsprogram jeg snakkede om tidligere! Jeg er lige blevet færdig med træningen og nu er det en helt anden følelse jeg sidder med! Motivationen er helt klart tilbage og jeg er glad og positiv! Jeg KAN jo godt!

Når man har lyst til at give op

I dag er sådan en dag, hvor jeg har lyst til at droppe vægttabet og bare æde! Jeg er helt vildt træt.. Og så er det bare svært at finde motivationen til at få rørt sig, synes jeg – men det er da blevet til 40 minutters gåtur (i halv snestorm.. og jeg er sikker på det også haglede!) Nu sidder jeg bare i sofaen – har lige spist en bolle med smør og ost – det har jeg haft lyst til længe! Og så “kom jeg til” at købe en Cocio også.. ups.. Det var lige 900 kcal..

Jeg havde tænkt mig at lave et styrketræningsprogram i dag – bare til at træne herhjemme.. Og så var det jo meningen, at jeg skulle køre programmet igennem også, så jeg ved det fungerer, og så ville jeg starte på det fra næste uge.. Men lige nu er det eneste jeg kan tænke på at sove.. Zzzz..

Når man selv kan se det

I dag har jeg nærmest bare gået rundt og smilet konstant! Jeg kunne nemlig SE i morges, at min mave er blevet mindre! Det gav bare den fedeste følelse indeni! Og SÅ mange kg har jeg da heller ikke tabt.. Tror måske det er noget med 2 kg?? Men jeg kunne SE det!! Det giver virkelig motivation til at fortsætte..

Jeg kan også tage mig selv i at stå og kigge på forskellige varer i Rema1000 – fx. deres risalamande eller en rødvin og tænke “Det kunne jeg da godt lige, det sker der ikke noget ved”, hvor jeg efterfølgende bare tænker “Nej! Det har jeg slet ikke brug for!”.. Jeg gjorde det også på arbejdet i dag – der stod en stor skål med indpakkede chokolader – “Jeg kunne jo godt bare smage én!”.. Jeg tog en chokolade op af skålen og skulle LIGE til at pakke den ud, da jeg smed den tilbage i skålen igen – jeg har jo IKKE BRUG FOR DET!! Så jeg klapper lige mig selv på skulderen her til aften inden jeg tøffer i seng! Jeg er sguda lidt sej!

Delmål & belønninger

delmaal_beloenninger_01

Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle små delmål på min vej mod det endelige mål! Og jeg har besluttet, at jeg vil give mig selv en belønning, når jeg når nogle af mine delmål! Det skal selvfølgelig ikke være en belønning i form af mad, så jeg har fundet nogle andre, ret lækre “præmier”:

77,6 kg – startvægt
75,0 kg – ansigtsbehandling
69,9 kg – frisør
67,2 kg (Normal BMI) – nyt undertøj
65,0 kg – et par nye jeans

Dagen i dag er gået godt.. Jeg fik den lækreste morgenmad – bananpandekager med chokolade- og karamelsauce! De er SÅ lette at lave! Jeg blender ½ banan og 1 æg – voila! Så er der pandekagedej! Og så bruger jeg den anden halve banan i skiver ovenpå pandekagerne – jeg laver 3 små klatter på panden, så kan de lige være der.. Der er cirka 250 kcal i sådan en omgang og det smager jo som noget, der er forbudt! Hvis man kigger på kulhydrat, protein og fedt, kunne det sikkert godt blive sundere, men så længe jeg taber mig og kalorierne er i orden, så fortsætter jeg altså! 😉

Min frokost i dag var en “Fitness chicken salad” fra Bilka med kylling og grovpasta til 385 kcal og aftensmaden var 2 fiskedeller og ½ agurk + 3 gulerødder – totalt uopfindsomt.. Jeg orkede ikke at lave mad og jeg var ikke voldsomt sulten.. Jeg mangler stadig mellem 200-500 kcal, måske et æble og en håndfuld mandler senere..

Vejedag & pizza

vejedag

Så er den første uge i 2017 snart gået.. I modsætning til sidste uge, er denne uge gået godt.. Jeg er stadig ikke helt på toppen, men jeg har da fået spist sundt og fornuftigt alligevel – og det ses også på vægten, hvor jeg har tabt de 1,1 kg, som jeg tog på i sidste uge.. Vægten viser derfor igen 76,1 kg!

Men i dag er jo min vejedag, så for ikke at falde i engang i løbet af næste uge, har jeg valgt at spise en frysepizza og lidt slik! Jeg har brugt Lifesum til at regne kalorier og jeg lander på cirka 2.000 kalorier i dag, så det er ok, synes jeg.. Nu håber jeg bare, at næste uge også kommer til at gå godt – og for den sags skyld resten af tiden også!

Jeg kan ikke bare leve 100% sundt hele tiden – bare fordi jeg vil tabe mig – jeg skal altså have lov til at spise noget mere usundt ind imellem.. Ellers bliver det altså for surt! Og nu har jeg jo valgt en frysepizza i dag istedet for at bestille fra et pizzaria, selvom sådan en pizza jo til hver en tid slår de små skaldede pizzaer fra køledisken! Men det er jo bedre end ingen pizza 😉

Nu vil jeg bare nyde min aften og min pizza og mit slik og hygge med X Factor senere, før jeg fortsætter den sunde livsttil igen i morgen..